Rejsetips New York 1


Sightseeing på Times Square New York

Sightseeing på Times Square New York

Rejsetips New York – rejse til New York

New York er en fantastisk livlig og spændende by – det er svært at forklare, hvad der gør byen så unik – den skal bare opleves! Herunder har vi samlet lidt af vores erfaringer og rejsetips til din rejse til New York, som en lille rejseguide til en god og billig rejse til New York, med lidt information om hvad man skal og bør se i New York. God fornøjelse med disse rejsetips New York.

Billige flybilletter til New York

Ca. 8 måneder før afrejse fandt vi et super godt tilbud på flybilletter til New York via skyscanner.dk, som vi bare ikke kunne sige nej til. For ca. 2900 kr. pr. person kunne vi flyve fra København via Helsinki til JFK airport i New York. Til den pris, så kunne vi godt leve med en mellemlanding i Helsinki på ca. 2 timer, når vi nu kunne spare ret mange penge pr. billet ved at tage en mellemlanding. Flyveturen forløb planmæssigt og jeg må sige at servicen ombord på Finnair er aldeles fremragende. Der serveres et hovedmåltid med valgfrie drikkevarer og senere serveres der også en sandwich med drikkevarer. Ud over dette så er drikkevarer uden alkohol til fri afbenyttelse. Norwegian og SAS har har direkte flyafgange fra København til New York.

Hotel Holiday inn Express – Madison Square Garden

Hjemmefra havde vi små 6 måneder forinden reserveret plads på et central beliggende hotel på Manhattan. Valget var faldet på Hotel Holiday inn Express – Madison Square Garden, der ligger i bydelen Chelsea på 29. street lige i mellem 7. og 8. avenue. Prisen for et dobbeltværelse med plads til 4 personer, var meget rimelig af at være New York priser. Derudover så tilbyder hotellet gratis morgenmad, ikke en fem stjernet buffet, men en helt ok buffet, hvor man kan få det mest basale og en god start på dagen. Fra hotellet er der ca. 15 min gang til Times Square og 10 min.gang  til Port Authority Bus terminal (transport til Jersey gardens outlet center). Der er desuden subway station en gade derfra på 28. street.

Find et godt og billigt hotel i New York



Booking.com

Når du booker hotel igennem booking.com, så skal du som regel først betale for hotellet ved ankomst.

Highline Park

Af seværdigheder i lokalområdet kan nævnes Higline Park, High Line er en nedlagt højbane i New York, på Manhattans vestside, som var i brug fra 1934 til 1980. Siden 2009 er hovedparten af jernbanen ombygget til en lang og smal offentlig park – den er virkelig et besøg værd. Lige op til High Line park kan du også finde Chelsea Market som er en slags markedshal med en masse små og store madboder, hvor du kan få alverdens lækkerier. Chelsea Market er specielt kendt for den store skaldyrs handler, der servere alt fra de helt små skaldyr og sushi, til mobbestore hummere.

Paskontrol i JFK lufthavnen

Vel ankommet til JFK lufthavnen i New York, så skulle vi jo bare lige igennem paskontrollen og tolden inden vi kunne samle bagagen op og køre mod Hotellet på Manhattan. Om det bare var os der var uheldige eller om paskontrollen altid er så overfyldt af mennesker – det skal være udsagt – men det tog 3 stive timer at komme igennem paskontrollen. Alle skal have taget foto og fingeraftryk mv. så det TAGER LANG TID!

Transport fra JFK lufthavn til Manhattan

Da vi vel kom ud fra lufthavnen, så skulle vi have transport til vort hotel på Manhattan. Vi havde talt om at tage toget, men vi endte med at tage en taxi. Yellow cabs har en “flat fare” på transport fra JFK til Manhattan på 52 dollars + tax og drikkepenge. Så for ca. 65 dollars kan man få taxi direkte til hotellet på Manhattan. En togbillet, hvor kan skal skifte tog et par gang vil løbe op i omkring 15 dollars pr. person, så hvis man er 3-4 stykker, så kan det godt betale sig, bare at hoppe ind i en taxi og blive kørt direkte til hotellet. Alternativ til taxi (der er som regel kø for at få en taxi i lufthavnen, er at bestille transport fra lufthavnen til hotellet hjemmefra. En bil med chauffør koster faktisk det samme som en taxi 52 dollars plus tax og drikkepenge. Er man flere så kan bilen også opgraderes til en full strech limo!

Outlet shopping i New York

Selv om dollarkursen nærmer sig de 7 kroner (april 2015), så kan det stadig godt betale sig at shoppe tøj, sko, solbriller, ure og meget andet i New Yorks mange outlet butikker og centre.

Der findes to rigtigt store outlet centre i New York:

Woodbury Common Premium Outlets

Woodbury Common Premium Outlets er en udendørs outlet shopping by med en masse separate butikker. Der er ca. 200 outlet butikker og det ligger ca. 1 times kørsel fra Manhattan og det koster ca. 300 kr. pr. person at få transport dertil, alt efter hvilken transport du vælger. Du kan bestille transport til Woodbury Common premium outlet her.

Jersey Gardens outlet center

Jersey gardens er et stort indendørs outlet shopping center i to etager med ca. 200 forskellige mærkevare butikker og restauranter. Vi havde hjemmefra valgt at vi ville besøge Jersey Gardes og det levede fuldt op til vores forventninger.

Åbningstiderne hos Jersey Garden er fra kl. 10:00 – 21:00 mandag – lørdag og 11:00 – 19:00 om søndagen.

Transport til Jersey Gardens

Det er faktisk super enkelt at komme til Jersey Gardens. Man kan tage bussen direkte derud fra Port Authority Bus Terminal på hjørnet af 8. avenue og 42. street på Manhattan. Her køber du en retur billet til Bus #111 eller #115, begge busser kører direkte til hovedindgangen – lettere bliver det ikke, billetterne til bussen kan købes i billetautomaterne på 1. sal og så koster en enkeltbillet kun 6,50 dollars.

Rabathæfte – outlet shopping

Det er en rigtig god idé at medbringe dit pas til Jersey Gardens. Ved hovedindgangen er der en informationsstand, hvor du kan få udleveret en bog med rabatmærker til de enkelte butikker – bogen er gratis for udlændinge (her kommer passet i spil) og koster vist 5 dollar for amerikanere. Rabatterne er typisk noget med, at hvis du køber for f.eks. 100 dollars i en butik, så kan du får yderligere 20-30% på outlet prisen, hvis du viser din rabatkupon. Både Tommy Hilfiger og Abercrombie & Fitch havde denne ordning med yderligere rabat, hvis dit samlede køb oversteg 100 dollars – og det gør det jo hurtigt ;o)

I kan roligt afsætte minimum en dag i Jersey Gardens, det er stort og der er rigtig mange fristelser – og så er der jo også rigtig mange penge at spare på specielt tøj, sko, tasker og ure mv.

Century 21

Century 21 Department Store er endestationen for de mærkevarer, der ikke har kunnet sælges andre steder, så her kan du gøre de rigtig fede fund. Stativerne bugner med varer, så medbring en god portion tålmodighed. Forretningen er åben alle ugens dage, men kom her på hverdage for weekenderne kan være meget travle. Century 21 Department Stores rammende slogan lyder: ”Fashion Worth Fighting For”. Century 21 har en butik i Jersey Gardens oppe på 1. sal, her kan du ud over tøj og sko også supplere godt op med mærkevare strømper, bælter og T-shirts til meget billige priser!

Der ligger en rigtig stor Century 21 (5 etager) nede ved 9/11 memorial (ground zero) på det sydlige Manhattan.

se flere rejsetips vedr. shopping / butikker i New York.

Seværdigheder i New York

Vi havde hjemmefra valgt en række seværdigheder, som vi gerne ville besøge på vores tur til New York.
Hvis du har besluttet dig for at se en række af New Yorks seværdigheder og evt. også at tage en hop on – hop off buss, så kan du spare ret mange penge ved at købe et New York Pass. Et New York Pass giver rabat og Fast track adgang til en lang række seværdigheder i byen (vist 80 i alt). Se evt. denne danske vejledning til New York Pass.

New york pass

Empire State Building

Den første seværdighed vi ville besøge var Empire State Building. Vi havde valgt at bestille billetterne hjemmefra via deres hjemmeside, det var super nemt og billetterne var lige til at printe ud efterfølgende. Fordelen ved at have købt billeterne hjemmefra eller evt. et New York Pass, er at du slipper for at skulle stå i en ret lang kø ved billetlugen ved Empire. Vi havde hjemmefra læst at det bedste tidspunkt at besøge Empire var om morgenen – helst før kl. 10:00. (de har åbent fra 08:00 – 02.00) Vi troppede op ved halv ni tiden og vi kunne gå direkte til elevatoren op til 80. etage. Derfra er der yderligere en elevator, der tager dig det sidste stykke op til 86. etage og den helt fantastiske udsigt – 360 grader ud over Manhattan og det øvrige New York. Toppen af Empire er absolut et besøg værd.

Da vi ca. halvanden time efter igen skulle ned, så var køen for at komme op vokset sig alen lang! Der var kø langt ud på gaden for at komme ind i Empire, så det med at komme tidligt (i mellem 8 og 9) er en rigtig god idé! – Tak for det tip.

Udsigt fra Empire State Building

Udsigt fra Empire State Building

Central Park

Central Park er en oase midt i menneskemylderet på Manhattan. Kontrasterne er ret overvældende, når man står inde i parken og nyder den stilhed der nu er når en storby omringer parken. Der er mulighed for en lang række aktiviteter i selve Central Park. Der arrangeres cykel- og vandreture med guide, der fortæller vidt og bredt om parken og New York generelt. Der er også utallige muligheder for at køre hestevogn rundt i parken. New York Zoo ligger også lige i starten af Central Park lige op til 5. ave.


bestil sightseeing i central park

Seværdigheder i det sydlige Manhattan

I det sydlige Manhatten ligger der jo også en række seværdigheder. Vi havde besluttet os for at tage tre af dem – Frihedsgudinden, Brooklyn Bridge og 9/11 memorial – i et hug, når vi nu alligevel havde bevæget os helt ned i det sydlige Manhattan. Vi tog “one train” subway rød linje 1 downtown fra 28. street station og til endestationen “south ferry” som ligger helt nede i bunden af Manhattan ved Battery park. Man kan trække en billet i automaterne til subwayen, der gælder én rejse i op til 2 timer for 3 dollars pr. person, eller hvis man har planer om at køre meget med subway, så kan man købe et Unlimited Metrocard.

Frihedsgudinden

Der er mange måder at se frihedsgudinden på. Man kan booke alverdens sejlture med det ene og det andet selskab, eller hvis man virkelig skal give den gas, så kan man booke en helikoptertur (tager ca. 15 minutter og koster ca. 150 dollars per person). Vi valgte dog den helt simple og helt gratis tur med Staten Island Ferrys, der sejler lige forbi frihedsgudinden. Staten Island Ferrys terminal ligger lige ved siden af stationen “south ferry” så det er superlet at komme til og fra. Færgerne sejler i pendulfart imellem Manhattan og Staten Island og det er gratis at komme med. Eneste restriktion er at alle skal gå fra borde når færgen ankommer til Staten Island, men så er det jo bare at stille sig tilbage i køen og snuppe næste færge tilbage. Vi tilbragte max. 10 minutter på Staten Island inden vi atter var på vandet tilbage mod Manhatten og et fantastisk sea view over det sydlige Manhattan med One Wold Trade Center, som det store monument i baggrunden.

Gå over Brooklyn Bridge

En anden gratis seværdighed i New York er Brooklyn Bridge. Brooklyn Bridge forbinder Brooklyn og Manhattan, og broen ligger på den sydøstlige del af Manhattan. En gå tur over Brooklyn Bridge en en super skøn oplevelse med en masse dejlige udsigtspunkter på vejen. Der er kun ca. 1800 meter over broen, så det er en forholdsvis kort tur, men udsigten er fænomenal.
Langt ude til venstre kan man spotte Frihedsgudinden og på højre side Empire State Building og resten af Midtown. Midt i billedet tordner det nye One world trade center sig op med sine 417 meter! Når man nærmer sig Manhattan kan man kigge ned til South Street Seaport med Pier 17 nede til venstre for broen. Man kan sagtens gå over broen begge veje, vi valgte dog at tage en taxi til Brooklyn og så gå tilbage mod Manhattan.
Alternativt så kan man leje en cykel hjemmefra, og cykle over Brooklyn Bridge. Så står cyklen klar når det passer dig.

Gå over Brooklyn Bridge

Gratis seværdighed i New York – Gå over Brooklyn Bridge

One world trade center (9/11 memorial)

One world trade center observatoriet åbner for offentligheden d. 29. maj 2015, så hvis ikke er højdeskræk, så har du muligheden for at få endnu et fantastisk view over New York. One World trade center er med en højde på 541 meter pt. verdens 4. højeste bygning. Kom op i toppen af det nye one world trade center (New York skyride) med et New York Pass.

Restaurant med udsigt new york

New York byder på flere restauranter og barer der alle tilbyder en fabelagtig udsigt. En af restauranterne er Restaurant The View, der ligger på toppen af hotel Mariott lige ved Times Square. The view har både en restaurant og en lounge. Selve restauranten er noget i den dyre ende i april 2015 var prisen 84 dollars for en treretters menu uden drikkevarer! Vælger man derimod at besøge deres lounge (ligger en etager over restauranten på 48 etage) så kan man bestille deres buffet til 39 dollars pr. person. Man kan også vælge bare at spise deres dessert buffet til 21 dollars pr. person. (den er rigtig stor). Man kan som udgangspunkt ikke bestille bord i loungen, men mindre man er en gruppe på over 6 personer. Ellers er det efter først til mølle princippet. Loungen har åbent fra kl. 17 og ind til midnat. Både restauranten og Loungen drejer langsomt rundt, så man kan sidde i ro og mag nyde udsigten, der hele tiden byder på nye indtryk.

Restaurant med usigt - The View New York

Restaurant med udsigt – The View New York

rooftop bar new york – Brunch med udsigt

På hjørnet af fifth ave. og 28. street ligger baren 230 fifth. Her serverer de hver weekend en super dejlig brunch buffet til 29 dollars for voksne og 15 for børn. Ud over maden så er udsigten fra baren alle pengene værd. Der er både en indendørs natklub og en udendørs tagterrasse. Tagterrassen har åben året rundt – hvis det ikke blæser for meget! Vær opmærksom på at det kun er til weekendbrunch at børn/unge under 21 år har adgang til baren. Om aftenen skal alle vise ID for at komme ind, og de er meget strikse med at man kun kommer ind med gyldigt ID og at man skal være fyldt 21 år.

Hvad venter du på… se at komme af sted, du vil helt sikkert få dig en på opleveren i New york… ;o)

New York Pass: Få fri adgang til New Yorks 80 førende attraktioner. Se mere, spar mere! Klik her.

Tags:
Rejsetips New York – seværdigheder New York – rejsebeskrivelse New York – Outlet butikker i New York – Værd at se i New York – New York på en uge – Gå over Brooklyn Bridge – Restaurant med udsigt New York – Brunch New York.


Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

One thought on “Rejsetips New York

  • Kasper

    Tak for en rigtig god guide! Jeg absolut elsker New York.
    For et par år tilbage var jeg heldig at score en helt vildt billig afbudsrejse til med slutdestination i JFK.

    Vh.
    Kasper