Gode råd til at rejse med børn


Det er utrolig befriende at rejse verden rundt med sine børn. Dog kan processen til og fra rejsedestination være mere eller mindre “forstyrret”. Som flypassager, har du nok selv oplevet et skrigende barn et par gange i flyet. Træls, men ofte uundgåeligt.

Her I artiklen vil jeg give 5 gode råd til at tage de små med på rejsen. Alt afhængig af alder på dit barn, kan de hjælpe i forskellige grader.

For alle vil jo gerne opnå det samme – at dit barn forbliver stille og rolig under hele turen. Når du ser en mor med sit skrigende barn på flyet, synes hun sikkert heller ikke selv, at det er synderligt morsomt.

Billig ferie med børn

Skaf dig en børnekuffert 

Den letteste måde at gøre starten på rejsen til et eventyr for dit barn, er at investere i en børnekuffert. Sørg for at gøre hele processen sammen med dit barn, så han/hun får noget særligt at se frem til. Lige fra modtagelse af kufferten til at pakke den, inden I skal afsted. Der findes utrolig mange former for børnekufferter – lige fra specielle til drenge med biler og prinsessemotiver til piger.  Du kan finde børnekufferter her

Planlæg underholdning 

Er du vant til at rejse, kender du helt sikkert til ventetiden. Det kræver ofte meget tålmodighed at bevæge sig rundt omkring i verden. Det var i hvert fald det, jeg selv blev meget overrasket over, da jeg begyndte at rejse meget.

30 minutter her – 30 minutter der. Det render hurtigt op i rigtig mange timer, hvor du egentlig bare har siddet og ventet på at kunne boarde dit fly, komme ud af flyet, vente på transport og mange andre grunde til at vente.

I de små venteperioder, kan det være meget svært for et barn at forholde sig i ro. Derfor er du nødt til planlægge underholdning hjemmefra.

Et par gode forslag kan være at medbringe en tablet, gameboy, nintendo, DVD afspiller eller noget andet, som kan beskæftige dit barn, mens I sidder og venter.

Hav backup underholdning

Hvis ventetiden pludselig bliver for meget, selvom dit barn allerede har mange muligheder for at holde sig beskæftiget, er det vigtigt, at du har endnu et kort i baghånden.

Sørg for at pakke legetøj med hjemmefra, som du kan præsentere for dem, når de begynder at kede sig.

Et trick kan være at hente spil apps på din egen mobil, som dit barn ikke ved noget om. Det kan ofte få dem til at fordybe sig i lang tid af gangen.

Medbring en nakkepude 

Skal I ud at flyve, anbefaler jeg, at du anskaffer dig en nakkepude til børn. Hvis barnet er gammelt nok til at sidde på sit eget flysæde, er det et must-have, når der skal tages en kort lur.

Sørg for at have nok mad med

Vi kender det alle. Er dit barn sulten, skal du nok få det at vide. Det samme skal alle andre i lufthavnen, flyet, hotellet osv. Her er det vigtigt, at du har pakket små snacks med hjemmefra, når der ikke er tid til et helt måltid, men sulten alligevel trænger på.

Vær dog opmærksom på, at der nok ikke skal være alt for meget sukker i dine snacks. Hvis dit barn let påvirkes af sukker, kan det pludselig blive endnu sværere at holde dem i ro.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *