Book selv ferie


Book selv ferie

Vi vil på denne og de øvrige sider forsøge at dele nogle af de erfaringer vi har med at booke vores rejser selv. Der er ingen tvivl om, hvis du gør dit forarbejde godt så kan der være mange penge at spare, ved at booke din rejse selv. Det er selvfølgelig lidt mere tidskrævende end bare bestille en færdig pakke ved et rejsebureau, men det er helt sikkert tiden værd. Der er jo også en vis form for frihed ved en book selv ferie. Man får jo sin rejse, lige som man gerne vil have den, og så ender det som regel med at blive en billigere rejse, end hvis man havde betilt den igennem et rejsebureau. Mon ikke også du kan få inspiration til en billig ferie…

Hvordan gribes en book selv ferie an?

Der findes helt sikkert mange måder at planlægge en book selv ferie på. Vi vil her forsøge at beskrive, hvordan vi har gjort, når vi har skulle bestille en ferierejse til udlandet. Hvis vi f.eks. skal bestille en sommerferie, så er det en rigtig god idé, at få afklaret inden, om det er en fast destination vi ønsker at rejse til, eller om der er formålet med rejsen der er det vigtige. Hvis det er formålet med rejsen – en sommerferie med mulighed for at bade og shoppe lidt – der er formålet med rejsen, så har vi jo mange flere muligheder, end hvis det f.eks. skal være en rejse til en fast destination, som f.eks. Barcelona i Spanien.

Start planlægningen af rejsen tidligt.

Jo før du får afstemt forventningerne med familien / dine rejsepartnere jo før kan du gå i gang med at søge priser på flyrejse og hoteller / lejlighed / lejebil mv. til din book selv ferie. Vores erfaringer er, at det er godt at begynde at afsøge priser så tidligt som muligt – gerne op til 6- 7 måneder før afrejsen (nogle gange lidt før).

Total frihed

Vi plejer at benytte 3 trins raketten, når vi skal bestille en rejse. Først finder vi de billige flybilletter til destinationen eller til en destination i nærheden, hvor flypriserne matcher vort budget. Derefter finder vi et billigt hotel, der matcher vores krav og har den rette beliggenhed. Til sidst reservere vi en lejebil, der så står klar til os i den lufthavn vi har valgt at flyve til. Så føler vi at vi har et lagt et godt fundament til en god ferie med den totale frihed. Hvis det er en storby ferie, så plejer vi dog ikke at reservere lejebil – så klarer vi os med metro mv.

Billige flybilletter

Hvis du ønsker at få fingrene i mange af de billige flybilletter, der er at finde på nettet, så skal man som regel være forholdsvis tidligt ude, når man bestiller sine flybilletter. Det gælder både når man skal bestille flybilletter til en fast destination eller hvis man skal bestille flybilletter til et ferieformål, f.eks. en badeferie, hvor destinationen ikke er vigtigt, men hvor man bare ønsker at komme ned til varmen, et godt hotel og en dejlig strand.

Vi har rigtig gode erfaringer med skyscanner.dk når vi skal søge priser på flybilletter. Her har du mulighed for at sætte en masse kriterier op, således at du kun får vist priser for flybilletter ud for dine forud definerende kriterier. Vi har på denne side om billige flybilletter, nærmere beskrevet, hvordan vi gør, når vi søger efter billige flybilletter på nettet.

Billig Hotel overnatning

Her er devisen lidt den somme som med flybilletterne. Vores erfaring er også her, at jo før du booker dit hotelværelse, jo flere penge kan du spare. Vi har været rigtig glade for hotelbookings sitet Booking.com. Den store fordel med at booke værelser igennem dem, er at du som regel, først skal betale for værelset når du rejser fra hotellet og ikke allerede ved bestilling. Hvis du ønsker at se priser fra flere hotel portaler, så lister Trivago hotelpriser fra flere af de store hotelbooking bureauer. Vi har på denne side om billige hotelovernatninger, nærmere beskrevet hvordan vi griber bestilling af hotel værelser an via siden booking.com

Book en billig lejebil

Hvis din ferie ikke er en storbyferie, så kan det være meget praktisk at booke en lejebil som transportmiddel på rejsen. Jo før du har mulighed for at booke din lejebil jo bedre. For ligesom med flybilletter og hotelværelser, så får man de bedste priser, hvis man er lidt tidligt ude med at reservere en lejebil. Vi har haft gode erfaringer med at booke lejebil i gennem autoeurope.dk. Autoeurope.dk er en prissammenlignings side, der sammenligner priser på lejebiler for alle de store biludlejningsfirmaer og nogle af de lidt mindre lokale firmaer.

PrimoTours er en ny spiller på det Danske rejsemarked – De har rejser med store besparelser…

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *