Billige flybilletter


Book selv flybilletter

Der kan være stor variation i priserne hos de forskellige flyselskaber. Så plejer du bare at gå ind på f.eks. SAS og bestille den første flybillet du finder, så skal du se dig godt for. For du kan spare rigtig mange penge ved først at sammenligne priserne hos de forskellige flyselskaber, og derefter finde de billige flybilletter. Du skal dog være opmærksom på at hos nogle lavprisselskaber, så er kun håndbagage indregnet i prisen, og du skal så betale lidt ekstra, hvis du skal have yderligere bagage med.

Billige flybilletter – sammenligne flybilletter

For at kunne sammenligne alle flyselskabernes priser så findes der heldigvis flere websider, der kan klare det for dig. En af de websider, som vi er blevet rigtig glade for er Skyscanner.dk. En hurtig søgning på Skyscanner viser, at den billigste tur/retur fra København til Milano midt i juli 2015 koster ca. 1098 kr. mens den dyreste koster over 8.700 kr. (det er altså en besparelse på over 800 %).

skyscanner

Find de billigste flybilletter

Med Skyscanner skal du blot indtaste hvilken destination du skal til og fra, hvilket tidspunkt og hvor mange personer det drejer sig om – også vil Skyscanner automatisk sammenligne de forskellige priser for de forskellige flyselskaber, og finde den billigste flybillet til dig. En rigtig smart funktion hos Skyscanner er, at du kan oprette en prisagent, hvor du vil få tilsendt en e-mail, hvis priserne falder på den flyrejse, som du ønsker at monitere. Hvad man ikke gør for at få fingrene i de billige flybilletter!

Skyscanner – mini vejledning

Vi vil kort forsøge at forklare lidt om hvordan flybillet bookingsiden Skyscanner.dk fungerer:

Vi har søgt på 3 returbilletter til Milano i Italien med afrejse fra København d. 14/7 og hjemrejse fra Milano d. 23/7 og her er hvad skyscanner forslår os (i klippet herunder vises kun de 3 første forslag, men der er mange kombinationer at vælge imellem)

I Menuen til venstre er der et par nyttige værktøjer:

Mellemlandinger: Her kan du vælge om du kun vil se priser for direkte flyvninger, flyvninger med 1 mellemlanding eller også flyvninger med flere mellemlandinger. (du sætter flueben i de rubrikker du ønsker at få vist priser for) Der kan være rigtig mange penge at spare ved at vælge en afgang med en mellemlanding!

Afgangstider: Her kan du ved at trække i pilene, specifikt vælge kun at se priser inden for et bestemt afgangstidspunkt.

Retur: Her kan du ved at trække i pilene, specifikt vælge kun at se priser inden for et bestemt returrejse tidspunkt.

Rejsens varighed: Hvis du f.eks. vælger en lidt billigere flybillet, hvor du har tilvalgt en mellemlanding, så har du her mulighed for at bestemme, at du kun ønsker at se priser på flyrejser med en maksimumslængde på xx antal timer.

Opret prisagent: Hvis du ønsker at monitere priser på flyrejser over tid, så kan du oprette en prisagent. Så vil du modtage en mail, hvis prisen på flybilletten ændrer sig.

Yderligere info: I alle de forslag der fremkommer kan du altid se, hvilket flyselskab der tilbyder rejsen, afgangs- og ankomsttider, om der flyves direkte eller med mellemlandinger.

Fortsæt: Når du har fundet en billig flybillet, så klikker du på fortsat og du vil så blive sendt videre til den udbyder der har tilbudt den pris du har valgt. (lige under fortsæt knappen kan du se hvem der tilbyder prisen – det kan både være et flyselskab eller et rejsebureau/agentfirma) I dette tilfælde er det flyselskabet Ryanair.

Skal du indtjekke bagage: Vær opmærksom på at en del lavprisselskaber kun har medregnet håndbagage i prisen. Der kan tilkomme ekstrabetaling for yderligere bagage.

skyscanner vejledning

skyscanner vejledning

 

Tidspunktet er vigtigt

Hvis man kigger statistisk på hvordan priserne på flybilletter udvikler sig, så har FareCompare.com lavet en test omkring dette. Og det viser sig at priserne kan variere utrolig meget fra et tidspunkt til et andet tidspunkt, og derfor er tidspunktet for bestilling og afrejse af dine flybilletter virkelig vigtigt. For selvom disse variationer i priserne kan virke tilfældige, så er de det ikke. For der er klare metoder fra flyselskaberne bag prisfastsættelsen. Og derfor har FareCompare 3 gode råd mht. tidspunktet for din bestilling og afrejse.

  1. Bestil i god tid. Det er altid en god ide at bestille billige flybilletter i god tid, men heller ikke for tidligt. Et studie fra rejsesøgemaskinen FareCompare.com viser, at det bedste tidspunkt at bestille flybilletter, er mellem 14 dage til 3 måneder før rejsen. Men vores erfaringer er, jo før du bestiller, jo billigere kan du komme af sted!
  2. Bestil på bestemte dage: Hvilke dage som du bestiller din flyrejse, har en betydning for prisen på din flybillet. Som regel vil flybilletterne være billigst tirsdag, hvorfor det i de fleste tilfælde vil være det bedste tidspunkt at bestille ens flybilletter.
  3. Flyv på bestemte dage. På samme måde har det betydning hvilken dag som du flyver på. Har du mulighed for at flyve på alle ugens dage, vil tirsdag, onsdag og lørdag som regel være de bedste dage at flyve på, da efterspørgslen efter flybilletter som regel er lavest der.

Cookies der sladrer!

De forskellige flyselskaber og sammenlignings hjemmesider (som fx Skyscanner) kan udnytte cookies til at øge priserne på flybilletterne. Forstil dig, at du fx har været inde og søge på en flybillet til Milano flere gange på samme hjemmeside. Fordi du flere gange har søgt efter dette, kan hjemmesiden vha. cookie’en registrere dette som du er meget interesseret i den flybillet. Og derfor kan de finde på at øge prisen på flybilletten næste gang du besøger hjemmesiden, og da du har vist stor interesse for netop denne rejse, er du måske mere tilbøjelig til at betale ekstra for flybilletten!

Dette kan du dog undgå ved at søge i privat tilstand. På den måde undgår du, at priserne stiger pga. du har søgt på en rejse flere gange. Der er lidt forskellige tilgange til det at søge privat, alt efter hvilken browser du benytter. Dette gælder dog kun, hvis du har søgt mange gange efter den samme rejse.

Opsummering

Vi kan kort opsummere, at når du skal finde de billige flybilletter, så kan du med fordel følge disse råd:

  • Sammenligne priserne på de forskellige flybilletter via fx Skyscanner
  • Bestille mellem 14 dage til 3 måneder før afrejse – gerne tidligere, hvis du kan.
  • Bestil din flybillet tirsdag
  • Hvis muligt, så flyv enten tirsdag, onsdag eller lørdag
  • Slet din cache eller søg i privat tilstand før/mens du søger efter/bestiller dine flybilletter.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *